QRM & QROC

Quick Response Manufactory & Quick Response Office Cell

Det primære fokus for QRM er at nedsætte gennemløbstiden i virksomheden.

Gevinsterne er bl.a. nedsættelse af WIP,  afskaffelse af lagre, forbedring af likviditet, rettidig levering, bedre kvalitet, minimering af kostpris, øget markeds-andele og øget salg grundet forbedret konkurrenceevne.

QRM er for de virksomheder der arbejder med små serier, komplekse produkter og med varierende efterspørgsel, som er svær at forudsige.

QRM er baseret på at optimere virksomhedens brug af tiden. I lighed med Value stream mapping, som også benyttes i Lean. QRM anbefaler at man tillader at øge de vaiable omkostninger mod en større besparelse på den faste omkostninger.

Fokus på udnyttelsesgraden erstattes med fokus på fleksibilitet og hurtighed fra råvarer til kunden har modtaget varen – uden nogen forsinkende led. QRM er for de virksomheder, der ikke udelukkende kan benytte Lean, men som har behov et supplement til Lean eller en erstatning for Lean.

QRM bygger på et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, således at udvikling og trivsel fastholdes og udbygges. Samtidig inddrages indkøb og salg, således at den samlede værdikæde optimeres til gavn for kunderne og virksomhedens indtjening. QRM fungere sammen med det MPS/ERP system som virksomheden har i forvejen, så der skal ikke investeres i ny teknologi.

QRM fungere også godt på kontoret og benævnes her som QROC. QROC’s bidrager til hurtig eksekvering uden forsinkelser i administrationen, hvor eks. dokumenter venter på at blive ekspederet eller kundeforespørgsler afventer flaskehalse i processen.

QRM / QROC – bidrager i høj grad til at sikre øget omsætning, fordi kunderne oplever en øget værdi, så det vil ikke være tilstrækkeligt at se QRM alene som driftoptimering, men det skal ses som en måde at udvikle både driften og samhandel med kunderne!

Lad os mødes og drøfte mulighederne for jer ved brug af QRM.